TIDLIGERE ARRANGEMENTER (2014-2016)

Programmet for efteråret 2016

Møderne foregår i auditoriet, Kirurgisk Akademi, Medicinsk Museion, Bredgade 62.
Hvis ikke andet er angivet, begynder oplægget kl. 19:30.

Årets udflugt: Lørdag 24. september
Tur til Sankt Hans Hospital i Roskilde med nyåbnet jubilæumsudstilling.


Tirsdag 25. oktober
Historiker Ulrik Bak Kirk: Skrofulose i København 1875-1921.

Tuberkulose er et af de Felter inden for Lægevidenskaben, hvor der i Løbet af den sidste Menneskealder er sket det største Omslag i vor Opfattelse af Sygdomsaarsagens Natur og Væsen. (Ugeskrift for Læger, 1889)

Skrofuløse Børn ville nyde godt af Opholdet i Snogebæk, som kunde blive til en Velsignelse for hele Samfundet.” (Ugeskrift for Læger, 1890)

I perioden 1876-1927 blev flere tusind fattige og svagelige københavnske skolebørn sendt på sommerkoloni i Snogebæk på Bornholm. Børnene blev indkvarteret og huset privat, men disse svagbørnskolonier var ingenlunde privatfilantropiske foretagender. Derimod var der tale om en nøje koordineret indsats mellem Københavns Kommune på den ene side og lægerne på den anden side.

Som det øverste citat vidner om, forekom i løbet af det 19. århundrede et betydeligt skifte i lægers sygdomsforståelse af tuberkulose, mens det nederste udsagn dækker over, at de terapeutiske tiltag, der blev iværksat over for skrofulose (kirteltuberkulose), blev begrundet i og med samfundsøkonomiske rationaler.

Skrofulose var altså ikke en rent medicinsk diagnosticeret sygdom eller en politisk sag, der skulle (be)handles på, men som hvad trådte entiteten ‘skrofulose’ da frem for og i verden? Og hvordan gik det til, at læger og politiske protagonister over tid forstod skrofulose som forskellige entiteter, der kunne og skulle handles på?

Dette oplæg vil udforske skrofulose som et multipelt objekt ved at fremhæve tre særlige praksisser, hvori fænomenet skrofulose blev videnskabeliggjort, politiseret samt behandlet i København i perioden fra 1875-1921, herunder om disse bidrog til at fortætte eller omvendt opsplittede skrofulose i flere entiteter og sygdomspanoramaer.

Læs kandidatspecialet: En skrofuløs historie – en undersøgelse af skrofulose som multipelt objekt i København fra 1875-1921


Onsdag 23. november
Professor, dr. med. Jørgen Serup: Tatovering gennem tiden: Fra magi til medicinsk udfordring

“Stadig flere bliver tatoveret, og som naturlig følge heraf er der også flere, som får gener eller alvorlige komplikationer. Synderen er i nogle tilfælde tatoveringsblækket, vi ved eksempelvis, at 10 procent af alt nyindkøbt blæk er forurenet med bakterier. Men ofte skyldes det også selve tatoveringsproceduren, amatørtatovering og uhygiejniske forhold.” (Jørgen Serup)

At bemale og tatovere huden er kendt langt tilbage og særligt anvendt i stammesamfund i en magisk sammenhæng, herunder af grønlandske eskimoer. Sejlbådene og sømændene bragte tatovering fra Stillehavsområdet til Danmark. Dødelige infektioner og allergier mod kviksølvholdige farver var kendte komplikationer.

Fra at være tegn på lav social klasse er tatovering i dag en global trend: Omkring 600.000 i Danmark og omkring 500 millioner i verden er i dag tatoveret. Det betyder ikke, at tatovering er generelt accepteret – der er mange holdninger og subkulturer. Med så stor udbredelse af tatovering kommer selv sjældne medicinske og socio-kulturelle komplikationer til at omfatte mange, og fagområdet er blevet en ny subspecialitet i dermatologien. Også praktiserende læger møder disse problemer inklusive spørgsmål om fjernelse af tatovering, som bliver den næste trend.

Landenes og myndighedernes regulering af tatovering er yderst mangelfuld uanset forholdet, at medicinsk uuddannede personer med tatoveringsnål i vidt omfang injicerer store mængder ukendt kemisk stof og pigment mikropartikler i huden og kroppen på raske personer, der kan blive eller bliver syge af det.

En bizar kontrast til reguleringen af farmaindustrien og den autoriserede sundhedssektor.

Tatovering er stadig i folkeligt ejerskab og vidtgående negligeret som problem af politikere, bureaukrater og den medicinske verden.

”Tatoveringsklinikken” ved Dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital er p.t. den eneste højt specialiserede behandlingsenhed af den art i Danmark og i Europa.

Se rapport fra 2015 om tatovering udarbejdet af Vidensråd for Forebyggelse:
www.vidensraad.dk/Videntema/tatovering-helbred-risici-og-kultur 
www.vidensraad.dk


Programmet for foråret 2016

Møderne foregår i auditoriet, Kirurgisk Akademi, Medicinsk Museion, Bredgade 62.

Mandag 22. februar
Hans Trier, overlæge, BA i historie: Stadsfysikus Mangors sundhedsvæsen i den københavnske fattigreform 1799.

I 1799 blev der, i forbindelse med en reform af fattigvæsenet, skabt en kompleks sundhedsordning for de fattige i København. Den omfattede forebyggelse, præhospital behandling, almindelig lægebetjening, sygehusbehandling med veldefinerede indlæggelses- og udskrivelseskriterier, sociallægefunktioner, apotekeraftaler og hjemmepleje. Formålet var at forebygge uforskyldt fattigdom hos borgere, der ellers ernærede sig selv. Derved kunne fattigvæsenet spare udgifter og omsiggribende tiggeri undgås.

Stadslæge Christian Elovius Mangor (1739-1801) var manden bag den ambitiøse og i international sammenhæng revolutionerende sundhedsreform. Mangors empati for de fattige, hans kliniske erfaring som praktiserende læge og hans evner som embedsmand satte præg på dette sammenhængende og kvalitetssikrede sundhedsvæsen. Foredraget kommer ind på reformens baggrund, indhold og mulige effekt.


Onsdag 16. marts

Peter Aaby, Head of Bandim Health Project, Statens Seruminstitut: Bandim, Guinea-Bissau sundhedsprojekt og epidemiologisk forskning: Lessons for the past and for the future? En gentolkning af infektioner og vaccinationer.

Studier af børnedødelighed i Guinea-Bissau siden 1978 har rejst en lang række spørgsmål omkring vor forståelse af årsagerne til alvorlig sygdom og hvad vaccinerne betyder for den generelle sundhedstilstand. Det har været almindeligt at forklare den høje dødelighed i sygdomme som for eksempel mæslinger med at børnene var underernærede i udviklingslandene. Vi viste i Bissau at det ikke var rigtigt. Den afgørende faktor var ’crowding’ og smitte intensitet, formentlig på grund af smittedosis. Det har været muligt at vise at dette princip også galt da dødeligheden var høj i Europa og det gælder også for andre børnesygdomme.

Hidtil har vurdering af vacciner primært været baseret på graden af specifik sygdomsbeskyttelse. Den almindelige antagelse er, at en vaccine, der beskytter mod en given sygdom, altid vil have en positiv effekt på folkesundheden. Størrelsen af effekten antages at være proportional med betydningen af den specifikke sygdom for folkesundheden. I dette ”sygdomsspecifikke” perspektiv kan vaccination stoppes, når den tilhørende sygdom er udryddet, som det skete med koppevaccinen i 1980.

Men studierne fra lavindkomstlande har vist at vaccinerne har lagt bredere immuntræningseffekter, for eksempel reducerer mæslingevaccinen dødeligheden langt mere end hvad der kan forklares med beskyttelse mod mæslinger. Disse effekter er gavnlige for levende vacciner men ikke for de inaktiverede vacciner. Hvis vaccinerne har generelle gavnlige effekter så kunne vi i princippet gøre mere skade end gavn ved at udrydde en sydom og så stoppe vaccinationerne. Hvad sket der efter vi stoppede koppevaccination?


Tirsdag 12. april

A. Donatella Lippi, Professor of History of Medicine at the Florence Medical School: Medicierne i Firenze, hvad døde de af?

Within the framework of the Medici Project, a paleopathological team of experts has carried out a study on the tombs of some of the Medici Family members (16th-18th centuries) housed in the so-called Medici Chapels of the Basilica of San Lorenzo in Florence.

The project involved many competences: thanks to the collaboration of experts in different fields, it was possible to obtain information about the state of health and causes of death of many members of the famous dynasty, which ruled Florence during the golden centuries of the Renaissance.

This study has thrown new light on the diseases the Medici suffered from: in particular, it was demonstrated that they did not suffer from gout and that some members of the family were murdered.

The combination of iconography, literary sources and paleopathological data permitted to provide new interpretations and solve some mysteries, which had been remained obscure for centuries.

B. Troels Kardel: Steno in Tuscany, at the occasion of the 350th year of his arrival in 1666.

Steno must have arrived in Pisa at the end of March or at the beginning of April 1666. The Medicis received him in a very friendly manner and took an eager interest in his anatomical knowledge.

Soon after his arrival Steno made a demonstration at the end of which he showed the structure of the heart. Besides the Grand Duke himself and Prince Leopold, he also met Prince Cosimo (the future Cosimo III) who found the young Dane extremely affable and modest” (from Gustav Scherz).


Programmet for efterår 2015

Onsdag 9. september
Jens Astrup, professor emeritus, dr. med.: Piskesmældets (whiplash sygdommens) historie.

Whiplash sygdommen forklares spekulativt som en primær bløddelslidelse i nakken (forstuvning, distorsio columnae cervicalis), der hos ca. halvdelen fortsætter som en kronisk muskulær smertetilstand i nakken med spændingshovedpine, også efter forsikringssagens afslutning. Trods grundige MR-undersøgelser er der ikke påvist bløddelsskade, og der er ikke sammenhæng mellem traumets fysiske sværhedsgrad og symptomerne. Den eneste kendte risikofaktor er kønnet, idet to tredjedele af patienterne er kvinder.

Nutidens whiplash epidemi er trafikrelateret pga. de hyppige mindre påkørsler med ingen eller kun mindre personskader (tæt trafik, sikre biler). En epidemi med lignende nakkesymptomer forekom i jernbanernes tidlige år, hvilket gav anledning til betegnelsen ”the railroad spine” eller ”Erichsen’s disease” efter den danskfødte, men i England virkende kirurg, Sir John Erichsen (1818-96), som blev præsident for ”The Royal College of Surgeons.” Lighedspunkterne mellem nutidens whiplash sygdom og Erichsens sygdom er påfaldende.


Onsdag 21. oktober
Gorm Boje Jensen, professor, dr. med:  Østerbro-undersøgelsen

Østerbroundersøgelsen (The Copenhagen City Heart Study) har 40 års jubilæum i år. Fra den spæde start i 1975 har undersøgelsen udviklet sig til en markant forskningsinstitution med betydelig international gennemslagskraft.

Gorm Boje Jensen, som har været med fra starten, vil fortælle om, hvordan det startede og hvordan det lykkedes at overleve som en selvstændig og uafhængig institution.


Tirsdag d. 17. november
Hans Chr. Wulf, professor, dr. med., dr. pharm., overlæge på dermato-venerologisk afdeling, Bispebjerg Hospital: Lysbehandling fra Niels Finsen til i dag.

Niels Finsen fik Nobelprisen for at kurere hudtuberkulose med ultraviolet stråling. Han tog imidlertid fejl, idet vi har påvist at effekten skyldtes absorption af blåt lys i porfyriner, der dannes af Mycobacterium tuberculosis-bakterierne. Siden er ultraviolet lys og synligt lys blevet brugt til behandling af andre hudaffektioner, til at kurere hudkræft og til at danne D-vitamin i huden. Disse behandlingsmodaliteters virkningsmekanismer vil blive gennemgået.


Årets udflugt
Fremvisning af den ny udstilling, Det indsamlede menneske på Medicinsk Museion, Bredgade 62, lørdag den 7. november kl. 11 – 12.45.

Efterfølgende arrangeres en let frokost på Cafe Klint i Danmarks Designmuseum.

Udstillingen er blevet til gennem en donation fra Arbejdsmarkedet feriefond. Den viser hvordan dele fra det menneskelige legeme er blevet præpareret og gemt til brug ved forskning og undervisning i fortiden og nutiden. Der fremvises DNA, blodprøver, histologiske (mikroskopiske) præparater, knogler og organer med sygelige forandringer samt misdannede fostre.


Program for forår 2015

Torsdag 16. april
Kristian Gregersen, konservator på Statens Naturhistoriske Museum: Den halshuggede kvinde.

Under flytning af en samling fosiler fra Geologisk Museum til Zoologisk Museum i København, dukker en umærket kasse frem øverst på en støvet hylde. I kassen ligger en torso (rygraden samt ribben) af et menneske. På torsoen hænger en lille seddel, hvorpå der står: ”Dina von Vinhofers, maitresse til Corfitz Ulfeldt.”

Med dette makabre fund som udgangspunkt, vil jeg se nærmere på Universitetets Zoologiske Museums historie fra midt 1600-tallets Domus Anatomica og til nu, hvor vi står foran et nyt museum, der muligvis kan føre dets samlinger næsten 400 år tilbage.


Tirsdag 17. marts
Hans Trier, overlæge, BA i historie: Resmedicin i den poltitiløse tid.

Da den tyske besættelsesmagt arresterede det danske politi d.19. september 1944 stod embedslæger og retsmedicinere (samlet kaldet retslæger) pludselig uden deres centrale samarbejdspartner og opgaverekvirent. Foredraget belyser hvordan retslægerne i samspil med centrale statslige myndigheder og lokale autoriteter håndterede denne udfordring.

I den tid med kraftigt øget voldskriminalitet og mange politiske drab måtte de vælge, hvor de skulle placere sig i spændingsfeltet mellem deres og landets administrative ledelse (dvs. departementchefstyret), modstandsbevægelsen og de bevæbnede grupper og korps, der stod på besættelsesmagtens side. Foredraget kommer ind på dette valgs betydning for begivenhederne før og efter besættelsen.


Onsdag 18. februar
Morten Møller, professor, dr. med., Neuropsykiatrisk Laboratorium, Rigshospitalet: Koglekirtlen – fra sjælens sæde til hormonproducerende kirtel i det fotoneuroendocrine system.

Koglekirtlen, Corpus pineale, er en lille midtstillet kirtel, der fæstner til oversiden af den forreste del af hjernestammen. Den har været kendt af anatomer i århundreder, og René Descartes mente, at den var sjælens sæde. Først i anden halvdel af det 20. århundrede blev det klarlagt, at den danner hormonet melatonin. Kirtlens hormonproduktion er høj om natten og lav om dagen.

Denne døgnrytme (cicadiane rytme: latin: circa=omkring, dies=dag) i melatoninproduktionen reguleres af hjernens indre ur, som er lokaliseret i en kerne, den suprachiasmatiske kerne, beliggende i hypothalamus. Det biologiske urs egen rytme påvirkes af lys via øjets nethinde. Man har inden for de sidste fem år fundet en ny tredje fotoreceptor i nethinden, den melanopsinholdige gangliecelle, som formidler virkningen af lyset på den suprachiasmatiske kerne. Melatonin har en ”feedback” virkning på uret, hvor igennem hormonet kan faseskifte uret. Koglekirtlen har derfor en central funktion i regulationen af legemets døgnrytmer. Forstyrrelser i det circadiane system kan give anledning til søvnbesvær og stress, men er også involveret i om vi er morgen-lærker eller nat-ugler.


Program for efterår 2014

Onsdag 3. september
Troels Kardel: Causeri over værker i det historiske bibliotek på Anatomisk Institut, Panuminstituttet og fremvisning af anatomiske værker ved professor Jørgen Tranum-Jensen.

Professor Harald Moe reddede det historiske bibliotek på Anatomisk Institut i sidste øjeblik, da Instituttet flyttede fra Nørre Allé til Panum Instituttet.

Det drejede sig bl.a. om internationale klassikere, danske klassikere fra guldalderen, dvs. Ole Worm, Bartholinerne, Steno, og ikke mindst nogen anatomiske kæmpeatlasser.

Onsdag 1. oktober
Erik Jantzen, leder af militær-medicinsk samling på Flyvestation Skalstrup: Feltkirurgi i 1864. Foredraget vil belyse de lægelige forudsætninger (state of the art) og den militærmedicinske organisation op til og under krigen i 1864.

Onsdag 5. november
Sven Risbjerg Rasmussen, speciallæge i psykiatri: Psykiatri omkring år 1800.

Årets udflugt: Lørdag 6. september
Udflugt til Livets Museum i Lund. Rundvisning ved prof. dr. med. Bengt Lindskog, kl.10.45-12.30.

Selskabet vil være vært for en efterfølgende frokost i nærheden, ”Mat & Destillat,” Kyrkogatan17, 10 min. gang fra Museet.

Livets Museum i Lund åbnede i 2012 i en langstrakt forbindelsesgang mellem det gamle hospitalsområde og det nye Universitetssjukhus i Lund. Udstillingen giver ved hjælp af moderne teknik og historiske genstande indblik i menneskekroppen i rask og syg tilstand.

Beliggenhed: Lasarettgatan 7, i det centrale Lund, lidt nord for Domkirken og det gamle universitetsområde.


Program for foråret 2014

Onsdag 5. februar
Overlæge Peter Gulstad Skanning, Anæstesiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital: Bispebjerg Hospitals rolle i forbindelse med jødernes flugt i oktober 1943.

Onsdag 5. marts
Fhv.rektor på Københavns Tandlægehøjskole Jan Jacobsen, tidligere leder af Retsodontologisk-Antropologisk Enhed, Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet: Retsodontologi har nu været knyttet til Københavns Tandlægehøjskole og Retsmedicinsk Institut i 50 år – Aktiviteter – Skiftende vilkår – Spektakulære sager.

Foredraget beskriver optakten til afdelingens oprettelse i 1964 efter en faglig udvikling, der viste sig i løbet af det 20. århundrede i den vestlige del af verden. Tiden lige før og efter 2. verdenskrig blev præget af flere store opgaver, som medførte inddragelse af tandlæger i arbejdet med identifikation af krigs- og ulykkesofre. Den nyoprettede retsodontologiske afdeling i København fik mulighed for at arbejde under stabile forhold i de første 25 år, så der kunne opbygges et internationalt netværk, et stort sags arkiv og et beredskab, som i hele 50 års perioden har været aktivt.

De sidste 25 år har krævet tilpasning til alvorlige nedskæringer af de økonomiske vilkår, som blandt meget andet betød, at Tandlægehøjskolen efter 100 år mistede sin status som selvstændig institution.

Onsdag 2. april
Lektor, PhD Nina Rønsted, Botanisk Have, Statens naturhistoriske Museum, København: Jagten på Cinchona-barken.

Jagten på Cinchona-barken til behandling af malaria er en spændende historie. Opdagelsen af Cinchona barken i Peru i begyndelsen af det 17. århundrede er omgærdet af upålidelige kilder, stormagtpolitik og botanisk forvirring. Plantejægere bragte frø tilbage til Europa, og disse blev anvendt til at etablere plantager i det britiske imperium.

Kan det tænkes at datidens plantejægere aldrig fandt den mest produktive varietet? Kan moderne viden om planternes slægtskab baseret på DNA analyser hjælpe med at finde den
optimale Cinchona art eller varietet? Ville imperialistisk historie have set anderledes ud, hvis forskerne dengang havde kunnet drage fordel af den viden, vi har i dag om planterne og deres alkaloider?