Program - Dansk Medicinsk-historisk Selskab

Antikken anså luften for et homogent grundelement med stor betydning for sundheden. I det attende århundrede blev det vist, især af Hales, Priestley, Black og Cavendish, at atmosfæren består af forskellige luftarter. Disse britiske forskningsresultater blev kendt i Frankrig i 1770erne, og med Lavoisier skete en hurtig udvikling i forståelse af kemien ved forbrænding og en begyndende forståelse af åndedræt og stofomsætning i levende organismer. Der kom en bølge af interesse for eudiometri, bestemmelse af luftens ”renhed og sundhed”- i moderne forstand indholdet af ilt. Forskellige måleapparater blev udviklet til dette formål. Studenten Erik Viborg, som var knyttet til P.C. Abildgaards Veterinærskole, resumerede denne udvikling i sin besvarelse af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs prisopgave for 1781.

* * *

Lørdag 24. marts 2012, 10.00 – 15.30

Heldagsmøde

Tema om sproget og sygdomme i historisk belysning

Desuden rundvisning på Medicinsk Museions særudstilling

Af hensyn til plads og arrangement af frokost kræves tilmelding senest 19. marts til Anne Dorthe Suderbo, adsljj@post11.tele.dk, ledsaget af indbetaling til konto 6771 – 0006099498.

Pris for deltagelse: medlemmer kr. 100,00, ikke-medlemmer kr. 150,00.

Program:

Jørn Lund, professor i dansk sprog

Ord i medicinen, ord om medicinen

Foredraget beskæftiger sig med tiden efter 1700 og foretager nedslag hos Holberg og Tode samt i nogle almene opslagsværker, og omtaler herunder nogle problemstillinger i forbindelse med valg af opslagsord i Den Store Danske Encyklopædi. Måske bliver der også tid til en drøftelse af de lægelige ord, som i dagens Danmark giver anledning til etiske overvejelser.

Bent Jørgensen, professor, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet

Danske bondedagbøgers sygdomsrelaterede information fra 1700 og 1800 tallet

Hvordan så almindelige danskere i 1700- og 1800-tallet på sygdom, smerter og død, når de selv skulle sige det. Almindelige danskere var i det tidsrum det samme som befolkningen på landet – bønder i ét begreb – og nogle af disse havde faktisk overskud til i kortere eller længere perioder af deres liv at føre dagbog. En række af disse dagbøger er bevaret, og siden 1960’erne er en del af dem blevet udgivet gennem Landbohistorisk Selskab. Det er udsagn fra disse bondedagbøger, som er basismateriale for det billede, der vil blive tegnet af almindelige menneskers forhold til sygdomme og deres ledsagende virkninger.

Torben Jørgensen, professor, dr.med., Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Forebyggelsesretorik

På baggrund af udviklingen i tilgangen til sygdomsforebyggelse gennem de seneste årtier ser foredragsholderen nærmere på de måder, arbejdet med at forebygge sygdomme er blevet italesat på.

Aktuelle udstillingsaktiviteter på Medicinsk Museion

Indledning og rundvisning ved adjunkt Adam Bencard og gæsteforsker Sven Erik Hansen.

I forbindelse med en trinvis gennemgribende istandsættelse af de enkelte rum i akademibygningen er udstillingskonceptet ændret fra tidligere tiders store udstillinger i mange rum til separate små udstillinger skabt af forskellige medarbejdere med hvert deres præg. Der satses på et højt niveau i den visuelle udformning.

For tiden kan man se ”Balance og stofskifte,” skabt af adjunkt Adam Bencard, som ved hjælp af genstande søger at opfange opfattelsen af den sunde og syge krop i henholdsvis Antikkens humorale lys og i lyset af den moderne biokemi, som groede frem fra begyndelsen af 1800-tallet. Desuden installationen ”Genomic Enlightenment” dannet af brugte genchips efter ide af professor Thomas Söderqvist. Receptionsrummet er genåbnet med Liv Carlé Mortensens 15 portrætter og beretninger om 100-årige, som nogle måske husker fra udstillingen ”Oldetopia.” Man vil således kunne opleve den livlige aktivitet i husets smukke gamle krop.

* * *

Tirsdag 17. april 2012, kl. 19.30

Niels Morling, professor i retsgenetik, dr.med. Institutleder for Retsmedicinsk Institut

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Dna-undersøgelser i retsgenetikken - en historisk oversigt

I midten af 1980'erne erkendte man, at dna-undersøgelser af minisatellit-dna kunne anvendes i straffe- og familiesager. Senere blev det også muligt at anvende andre dna-metoder. I dag anvendes over hele verden undersøgelser af mikrosatellit-dna og i nogen udstrækning Single Nucleotid Polymorphism-dna. Undersøgelserne anvendes i straffe-, faderskabs- og familiesammenføringssager. I straffesager med velbevaret dna-spor giver dna-undersøgelserne fremragende resultater, men hvis dna-sporene er det en betydelig udfordring at få vægtige dna-resultater. I den senere tid er der udviklet dna-undersøgelser, som med rimelig vægt kan forudsige visse fysiske træk som fx øjenfarve og etnisk herkomst ud fra dna'et i et biologisk spor fra et gerningssted. Foredrage vil give en historisk oversigt over de sidste 25 års udvikling af retsgenetisk dna-undersøgelser.

***

Udflugt

Den årlige udflugt planlægges gennemført en lørdag i begyndelsen af september til Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles museum og have på Frederiksberg. Nærmere meddelelse vil komme dels på selskabets hjemmeside, dels som brev sammen med oplysninger om ovenstående majmøde. Interesserede kan på forhånd melde sig uforbindende til Sven Erik Hansen på sveha@sund.ku.dk.

***

Til toppen af siden