Ditte Wonsyld: Koleraen i København i 1853 – og hvordan man forsøgte at komme den til livs
http://dmhs1917.dk/docs/wonsyld_koleraepidemien.pdf
Jennie Sejr Junghans: ’Primum non nocere’ – Nürnberg-kodekset og retsopgøret med de nazistiske læger, 1946-1947.
http://dmhs1917.dk/docs/Primum%20non%20nocere%20-%20Jennie%20Sejr%20Junghans.pdf
Liv Rebecca Egelskov: Sundhedsoplysning i det sene 18. århundrede
http://dmhs1917.dk/docs/Sundhedsoplysning%20-%20Liv%20Egelskov.pdf
Marie Veisegaard Olsen: Klostervæsenets pleje og omsorg – En undersøgelse af Cistercienserklostret Øm og af de generelle muligheder for at få pleje, omsorg og behandling i Danmarks middelalder.
http://dmhs1917.dk/docs/Klostervae..[1].pdf
Nadia Lyhne Larsen: Hysteriets Eksistens.
http://www.osval.dk/sites/default/files/opgaver/hysteriets_eksistens.pdf
Læge Nadia Lyhne Larsen modtog Dansk Medicinsk-historisk Selskabs Studenterpris på 10.000 kr for sin OSVAL-II opgave ‘Hysteriets eksistens’, hvor hun gennemgår forskellige teorier, der har eksisteret om årsagerne til hysteri fra antikken og frem til i dag.
Hysteri blev strøget af ICD-listen i 1992, men diskussionen om diagnosens berettigelse er fortsat levende. På baggrund af den historiske gennemgang foretager Nadia Lyhne Larsen en analyse af de lægefaglige, sociale og kulturelle faktorer, der spiller ind i den nutidige debat og bidrager dermed med et nyt perspektiv på somatoforme lidelsers rolle i sundhedsvæsenet i dag.
Sidsel Hald Rahlf: Hudtransplantion ved behandling af brandsårskader i Danmark 1870-1960.
http://dmhs1917.dk/wp-content/uploads/2013/12/hudtransplantation_i_danmark.pdf
Ulrik Bak Kirk: En skrofuløs historie – en undersøgelse af skrofulose som multipelt objekt i København fra 1875-1921.
http://dmhs1917.dk/wp-content/uploads/2016/08/Speciale_Ulrik-Bak-Kirk.pdf
Tuberkulose er et af de Felter inden for Lægevidenskaben, hvor der i Løbet af den sidste Menneskealder er sket det største Omslag i vor Opfattelse af Sygdomsaarsagens Natur og Væsen. (Ugeskrift for Læger, 1889)
Skrofuløse Børn ville nyde godt af Opholdet i Snogebæk, som kunde blive til en Velsignelse for hele Samfundet.” (Ugeskrift for Læger, 1890)
I perioden 1876-1927 blev flere tusind fattige og svagelige københavnske skolebørn sendt på sommerkoloni i Snogebæk på Bornholm. Børnene blev indkvarteret og huset privat, men disse svagbørnskolonier var ingenlunde privatfilantropiske foretagender. Derimod var der tale om en nøje koordineret indsats mellem Københavns Kommune på den ene side og lægerne på den anden side.
Som det øverste citat vidner om, forekom i løbet af det 19. århundrede et betydeligt skifte i lægers sygdomsforståelse af tuberkulose, mens det nederste udsagn dækker over, at de terapeutiske tiltag, der blev iværksat over for skrofulose (kirteltuberkulose), blev begrundet i og med samfundsøkonomiske rationaler.
Skrofulose var altså ikke en rent medicinsk diagnosticeret sygdom eller en politisk sag, der skulle (be)handles på, men som hvad trådte entiteten ‘skrofulose’ da frem for og i verden? Og hvordan gik det til, at læger og politiske protagonister over tid forstod skrofulose som forskellige entiteter, der kunne og skulle handles på?