ABSTRACTS

Modern Museion: Medical history in the context of contemporary science engagement
Ken Arnold, Professor and Creative Director

Medical science and technology are challenging and changing us on a daily basis; and the elation of this technical knowledge to society is vitally import for us all. Medical Museion has an important role to play in that public conversation. Far from a new issue however, the communicating science to wider audiences has been part of its history since at least the seventeenth century.

This lecture will explore Museion’s role in bringing together the history of medicine and the public’s engagement with contemporary medicine. By working with our historic buildings and collections, I believe we can both deepen contemporary debates within historical contexts, as well as make the history medicine relevant today. I will draw on examples of Museion’s spaces, objects and curatorial projects to illuminate how these agendas can be mutually enriching.


Optakten til dannelsen af Dansk Medicinsk-historisk Selskab i 1917
Sven Erik Hansen, tidl. overlæge

Siden Oldtiden har der været spredte historiske indslag i den medicinske litteratur. I løbet af 1800-tallet blev historie et universitetsfag med sin egen faglitteratur. Der blev foretaget arkæologiske udgravninger og klassiske skrifter på græsk og latin blev oversat til moderne sprog. Forbedrede transportmidler gav mulighed for at bredere kredse ved selvsyn kunne stifte bekendtskab med rester fra fortiden i ind- og udland − en tidlig ”masseturisme.” Udstillinger og nye museer tilbød belærende og underholdende indsigter i fortidens dagligdag, herunder sundhedsforhold.

Fra 1874 udsendte distriktslæge på Nørrebro dr.med. Julius Petersen bøger om medicinens historie og holdt forelæsninger på Universitetet. Han blev den første professor i medicinens historie i 1893, og hans elever arrangerede Lægeforeningens 50-års jubilæums udstilling i 1907. Samme personkreds oprettede Dansk Medicinsk-historisk Selskab i 1917.


De syge lunger
Jørgen Vestbo, professor, dr. med.

Lungesygdomme har altid været repræsenteret blandt “folkesygdommene” i Danmark – og et
område, hvor Danmark har gjort sig både godt og skidt bemærket.

Lungetuberkulose var for 100 år siden en svøbe, forbundet med stor lidelse og dødelighed.
Sanatorierne var en vigtig og integreret del af sundhedsvæsenet, og på trods af fremhævelsen af den medikamentelle anti-tuberkuløse behandling, streptomycin som et eksempel på et af de
første lægemidler til at blive underkastet et RCT, osv. – ja, så er det først og fremmest strukturelle ændringer i samfundet og sociale indsatser, vi kan takke for den lave incidens af TB vi ser i dag.

Hvem husker ikke ”Spyt ikke paa fortovet” skiltet fra Nationalforeningen til Bekæmpelse af
Tuberkulose, eller TB-busserne, hvor der hver dag blevet taget i hundredevis af 100 mm. thorax-billeder? Udviklingen i TB, og ikke mindst multiresistent TB, i landene omkring os bør være en advarsel om, at få års manglende opmærksomhed på et område som TB kan have katastrofale følger.

De ”nye” folkesygdomme er astma, KOL og lungekræft – men de er jo på ingen måde nye. Deres
incidens er steget i takt med rygningen (i det mindste for KOL og lungekræft), men først og
fremmest bliver de hyppigere med stigende levealder, og der er mere fokus på dem. I Danmark er dette med rette; vi har en frygtindgydende dødelighedsstatistik på området, ikke mindst blandt kvinder.

Dansk forskning er aktiv på disse områder med stolte traditioner tilbage til storhedstiden for dansk fysiologi og ikke mindst Marie Krogh. Vi ser store landvindinger i disse år med bedre diagnostiske metoder og nye biologiske/immunologiske lægemidler. Alligevel er der som ved tidligere tiders svøbe først og fremmest brug for strategi og struktur – ikke mindst på rygeområdet.


Historien om diabetes i Danmark
Ole Knud Faber, tidl. overlæge, dr. med. & Jens Faber, professor, dr. med.

Historien om diabetes i Danmark er i meget høj grad fortællingen om udviklingen af samarbejdet mellem insulinproducenterne og de videnskabelige institutioner for såvel basal- som klinisk forskning samt patientbehandlingen. Vi vil omtale insulinets opdagelse og den hurtige etablering af insulinproduktion til behandling at den indtil da dødelige insulin krævende diabetes, etablering af Nordisk Insulin Laboratorium og NOVO, udviklingen af insulinpræparater til stedse bedre behandling og vilkårene for patienter i insulinbehandling krydret med anekdoter som vi personligt har fundet interessante inklusive vore personlige relationer til ‘ de tidlige år ‘ samt kappestriden mellem de to insulinproducenter og deres fusion i 1989 med dannelsen af NOVO-Nordisk.

Vi identificerer de ledende kliniske forskningsgrupper og den unikke støtte til deres forskning samt skiftet fra helt overvejende focus på insulinkrævende diabetes til den tiltagende dominerende rolle af non-insulinafhængig diabetes i konsekvens af det store patientantal og den voldsomme belastning af sundhedsudgifterne.

Sluttelig ser vi på den fremtidige organisering af indsatsen mod diabetes med etablering af Steno Diabetes Centre i de fem regioner.


Sankt Hans Hospital: 1612-1808 
Barbara Zalewski, cand. mag., ph.d.

Fra 1612 til 1808 lå St. Hans Hospital i København, forskellige steder uden for voldene. Det
husede en usalig blanding af byens mest elendige fattiglemmer og sindslidende af alle
samfundslag.

Sindslidende har været en overset gruppe i historien, og hospitalets historie har vist sig at være
fuld af misforståelser. Det har hidtil oversete kilder nu rådet bod på, og dets beliggenhed og
funktion giver et spændende billede af sindslidendes vilkår og omverdenens syn på dem.


Pas på – det smitter!
Lars Østergaard, professor, dr. med.

Der er meget, der smitter lige fra sygdomme til glæde og kærlighed. I forelæsningen gives
eksempler på, hvilke sygdomme der har tiltrukket sig opmærksomhed gennem tiderne, og hvordan man som infektionsmediciner arbejder med epidemier – både i et samfundsmæssigt perspektiv og hos den enkelte patient.

Foredraget vil ikke kræve særligt kendskab til medicinsk viden.


Et portræt af familielægen
Gert Almind, professor em., dr. med. og tidl. praktiserende læge

Almen praksis, som vi kender den i dag, er styret af en lang række aftaler, og specialet almen medicin understøttet af institutioner og regler, som stort set alle er tilkommet de sidste årtier i 1900-tallet.

Frem til 1960’erne blev almen praksis drevet, som det var sket i århundrederne før, befolket med læger med meget beskedne krav til uddannelse efter eksamensbordet. Bortset fra Københavns området kunne enhver læge nedsætte sig, hvor han ville – og det var oftest en ’han’.

I foredraget skildres de vigtigste træk i udviklingen mod en struktureret primær lægetjeneste og et lægeligt speciale.