Dansk Medicinsk-historisk Selskab ønsker at fremme studiet af og kendskabet til medicinhistorien og til de med lægevidenskaben beslægtede videnskabers historie.
Selskabet arrangerer foredrag og udflugter med medicinhistoriske temaer, og bidrager til udgivelsen af bøger om sygdom og sundhed i historisk perspektiv.
Kontakt: dmhs.1917@gmail.com
Foto af Simon Skipper
SENESTE OPSLAG
When this happens, it's usually because the owner only shared it with a small group of people, changed who can see it or it's been deleted.
… og så er det for sent. I dag er det banale hverdagsobjekter – patientjournaler, instrumenter, en brugt kittel – lige til at smide ud. Men vent! Om 100 år er det værdifuldt historisk materiale.
Vi mennesker har alle sammen en af de fire blodtyper A, B, 0 eller AB. Men hvorfor er det vigtigt at vide? Og hvordan kan det være, man gerne må blande blod med nogen, men ikke med andre?
PANCREAS (BUGSPYTKIRTLEN) HISTORISK SET Pancreas er første gang beskrevet omkring år 300 f.kr. af den græske læge og anatom Herofilos (334-280 f.kr.). I oldtiden og middelalderen var det den almindelige opfattelse, at organet ikke havde nogen særlig funktion, men nærmest var en slags stødpude, der ligesom skjoldbruskkirtlen (glandula thyroidea) og brisselen (thymus), skulle beskytte mere vitale organer. I 1642 opdagede Johann Georg Wirsung (1600-1642) at organet havde en udførselsgang, der udmundede i tolvfingertarmen. Udførselsgangen kaldes i dag ductus pancreaticus, men oprindeligt hed den ductus wirsungi. Regnier de Graaf (1641-1673) opdagede, at pancreas frigav bugspyt til tarmen og forsøgte at analysere
Sådan tolker forskere fund af tænder fra omkring 130 skandinaviske mænd, hvoraf mange har vandrette riller tværs over tandsættet.
Hippokrates (ca. 400 f.Kr.) var lægekunstens fader og skal have æren for meget. Men hans disciple gjorde ham i over 2.000 år til en gud. I 1500-tallet fik Hippokrates konkurrence fra Paracelsus.