Samlet program for 2015
Onsdag 18. februar
Morten Møller, professor, dr. med., Neuropsykiatrisk Laboratorium, Rigshospitalet: Koglekirtlen – fra sjælens sæde til hormonproducerende kirtel i det fotoneuroendocrine system.
Koglekirtlen, Corpus pineale, er en lille midtstillet kirtel, der fæstner til oversiden af den forreste del af hjernestammen. Den har været kendt af anatomer i århundreder, og René Descartes mente, at den var sjælens sæde. Først i anden halvdel af det 20. århundrede blev det klarlagt, at den danner hormonet melatonin. Kirtlens hormonproduktion er høj om natten og lav om dagen.
Denne døgnrytme (cicadiane rytme: latin: circa=omkring, dies=dag) i melatoninproduktionen reguleres af hjernens indre ur, som er lokaliseret i en kerne, den suprachiasmatiske kerne, beliggende i hypothalamus. Det biologiske urs egen rytme påvirkes af lys via øjets nethinde. Man har inden for de sidste fem år fundet en ny tredje fotoreceptor i nethinden, den melanopsinholdige gangliecelle, som formidler virkningen af lyset på den suprachiasmatiske kerne. Melatonin har en ”feedback” virkning på uret, hvor igennem hormonet kan faseskifte uret. Koglekirtlen har derfor en central funktion i regulationen af legemets døgnrytmer. Forstyrrelser i det circadiane system kan give anledning til søvnbesvær og stress, men er også involveret i om vi er morgen-lærker eller nat-ugler.
Tirsdag 17. marts
Hans Trier, overlæge, BA i historie: Resmedicin i den poltitiløse tid.
Da den tyske besættelsesmagt arresterede det danske politi d.19. september 1944 stod embedslæger og retsmedicinere (samlet kaldet retslæger) pludselig uden deres centrale samarbejdspartner og opgaverekvirent. Foredraget belyser hvordan retslægerne i samspil med centrale statslige myndigheder og lokale autoriteter håndterede denne udfordring.
I den tid med kraftigt øget voldskriminalitet og mange politiske drab måtte de vælge, hvor de skulle placere sig i spændingsfeltet mellem deres og landets administrative ledelse (dvs. departementchefstyret), modstandsbevægelsen og de bevæbnede grupper og korps, der stod på besættelsesmagtens side. Foredraget kommer ind på dette valgs betydning for begivenhederne før og efter besættelsen.
Torsdag 16. april
Kristian Gregersen, konservator på Statens Naturhistoriske Museum: Den halshuggede kvinde.
Under flytning af en samling fosiler fra Geologisk Museum til Zoologisk Museum i København, dukker en umærket kasse frem øverst på en støvet hylde. I kassen ligger en torso (rygraden samt ribben) af et menneske. På torsoen hænger en lille seddel, hvorpå der står: ”Dina von Vinhofers, maitresse til Corfitz Ulfeldt.”
Med dette makabre fund som udgangspunkt, vil jeg se nærmere på Universitetets Zoologiske Museums historie fra midt 1600-tallets Domus Anatomica og til nu, hvor vi står foran et nyt museum, der muligvis kan føre dets samlinger næsten 400 år tilbage.
Onsdag 9. september
Jens Astrup, professor emeritus, dr. med.: Piskesmældets (whiplash sygdommens) historie.
Whiplash sygdommen forklares spekulativt som en primær bløddelslidelse i nakken (forstuvning, distorsio columnae cervicalis), der hos ca. halvdelen fortsætter som en kronisk muskulær smertetilstand i nakken med spændingshovedpine, også efter forsikringssagens afslutning. Trods grundige MR-undersøgelser er der ikke påvist bløddelsskade, og der er ikke sammenhæng mellem traumets fysiske sværhedsgrad og symptomerne. Den eneste kendte risikofaktor er kønnet, idet to tredjedele af patienterne er kvinder.
Nutidens whiplash epidemi er trafikrelateret pga. de hyppige mindre påkørsler med ingen eller kun mindre personskader (tæt trafik, sikre biler). En epidemi med lignende nakkesymptomer forekom i jernbanernes tidlige år, hvilket gav anledning til betegnelsen ”the railroad spine” eller ”Erichsen’s disease” efter den danskfødte, men i England virkende kirurg, Sir John Erichsen (1818-96), som blev præsident for ”The Royal College of Surgeons.” Lighedspunkterne mellem nutidens whiplash sygdom og Erichsens sygdom er påfaldende.
Onsdag 21. oktober
Gorm Boje Jensen, professor, dr. med: Østerbro-undersøgelsen
Østerbroundersøgelsen (The Copenhagen City Heart Study) har 40 års jubilæum i år. Fra den spæde start i 1975 har undersøgelsen udviklet sig til en markant forskningsinstitution med betydelig international gennemslagskraft.
Gorm Boje Jensen, som har været med fra starten, vil fortælle om, hvordan det startede og hvordan det lykkedes at overleve som en selvstændig og uafhængig institution.
Årets udflugt
Fremvisning af den ny udstilling, Det indsamlede menneske på Medicinsk Museion, Bredgade 62, lørdag den 7. november kl. 11 – 12.45.
Efterfølgende arrangeres en let frokost på Cafe Klint i Danmarks Designmuseum.
Udstillingen er blevet til gennem en donation fra Arbejdsmarkedet feriefond. Den viser hvordan dele fra det menneskelige legeme er blevet præpareret og gemt til brug ved forskning og undervisning i fortiden og nutiden. Der fremvises DNA, blodprøver, histologiske (mikroskopiske) præparater, knogler og organer med sygelige forandringer samt misdannede fostre.
Tirsdag d. 17. november
Hans Chr. Wulf, professor, dr. med., dr. pharm., overlæge på dermato-venerologisk afdeling, Bispebjerg Hospital: Lysbehandling fra Niels Finsen til i dag.
Niels Finsen fik Nobelprisen for at kurere hudtuberkulose med ultraviolet stråling. Han tog imidlertid fejl, idet vi har påvist at effekten skyldtes absorption af blåt lys i porfyriner, der dannes af Mycobacterium tuberculosis-bakterierne. Siden er ultraviolet lys og synligt lys blevet brugt til behandling af andre hudaffektioner, til at kurere hudkræft og til at danne D-vitamin i huden. Disse behandlingsmodaliteters virkningsmekanismer vil blive gennemgået.